Vilkår

Handelsbetingelser

1. Hvem du handler med

Holmegaard Blik
Militærsvinget 8, 4700 Næstved
CVR 37825468
Telefon 22 48 34 22
thomas@holmegaardblik.dk

2. Bestilling er en forespørgsel

Når du sender din bestilling gennem konfiguratoren, er det en forespørgsel, ikke en bindende ordre. Vi gennemgår dine mål, og du får en bekræftelse på mail med pris og leveringstid. Aftalen er først indgået, når du har accepteret vores bekræftelse.

Vi gør det på den måde, fordi specialprofiler laves efter dine mål. Det er billigere for alle, at vi kigger tegningen igennem, før pladen bliver kantet.

3. Priser

Priserne i konfiguratoren er vejledende og vises både inklusive og eksklusive moms. Den endelige pris står i den bekræftelse, du får fra os. Vi tager forbehold for prisændringer på råvarer, tastefejl og udsolgte varer.

4. Dine mål

Profilerne fremstilles efter de mål, du selv angiver. Vi kontrollerer, om profilet kan lade sig gøre rent produktionsmæssigt, men vi kan ikke kontrollere, om målene passer til dit hus. Er du i tvivl, så ring på 22 48 34 22. Det tager to minutter at få det bekræftet.

Den tekniske tegning, du får som PDF, er det, vi producerer efter.

5. Betaling og levering

Betalingsform og leveringstid aftales i bekræftelsen. Der betales ikke gennem denne side. Leveringstiden afhænger af materiale og mængde og oplyses, når vi bekræfter din bestilling.

6. Fortrydelsesret

Specialprofiler fremstilles efter dine egne mål og er derfor ikke omfattet af den 14 dages fortrydelsesret. Det følger af forbrugeraftaleloven, som undtager varer, der er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

Har du bestilt forkert, så ring med det samme. Er produktionen ikke gået i gang, finder vi altid ud af det.

7. Reklamation

Er du forbruger, har du 2 års reklamationsret efter købeloven. Er der noget galt med varen, skal du reklamere inden rimelig tid, efter du har opdaget fejlen. Kontakt os på thomas@holmegaardblik.dk med ordrenummeret.

8. Klage

Er vi uenige, kan du som forbruger klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (naevneneshus.dk). Bor du i et andet EU-land, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal.

Se også vores privatlivspolitik.